Med Windows 7 bliver en hel del ting langt nemmere og mere intuitivt. Sitet Techradar har kigget på de fedeste nyskabelser ved Windows 7.
1. Ryst vinduerne væk
Ved at hive fat i et vindue og ryste det fra side til side bliver alle andre åbne vinduer minimeret.
2. Jumplist
Jumplists viser de senest åbne filer for en lang række programmer uden at programmerne er åbne. Hvis du vil åbne et tidligere Word dokument hurtigt, skal du bare bruge Jumplist.
3. Preview
Preview-funktionen fra Windows Vista, hvor man kunne se åbne programmer ved at bevæge curseren henover dem i Startmenuen er blevet udvidet.
4. Sæt vinduer i ramme
Hvis du hiver et vindue helt ud til højre eller venstre kant, så skalerer der til at fylde halvdelen af skærmen. Hvis du hiver vinduet op i toppen, så udvider det sig til hele skærmen.
5. XP tilstand
Hvis programmerne ikke virker i 7, så hent XP tilstanden, og kør et virtuelt Windows XP.
6. Skift skærm
Det er blevet nemmere at skifte skærm. Tryk Win + P og du kan kopiere eller strække skærmbilledet til en ekstern skærm på et øjeblik.
7. Opdater ‘device and printer’
Windows 7 holder øje med om der er nye firmware-opdateringer klar til udvidelsesudstyr som usb-harddiske og printere, hvis udstyret er Windows 7 certifikeret.
8. Fjern ikoner fra Startmenuen
Hvis du er ligeglad med hvad klokken er, så kan du fjerne uret og alle andre ikoner fra Startmenuen.
9. Optag en video af dit problem
Hvis du har et problem med computeren, så kan du sætte Windows 7 til at optage problemet. Det tager et screenshot hver gang du klikker på musen. Herefter kan du sende videoen til en ekspert. Det vil også revolutionere arbejdstiden for journalister på trin-for-trin magasiner som Komputer for alle.
10.Bedre lup
Forstørrelsesglasset i tidligere Windows er lidt irriterende. I windows 7, kan man begrænse forstørrelsen til området omkring curseren.
11. Hør musik hurtigere
I Windows 7 kan man lynhurtigt afspille sin musik uden at åbne hele MediaPlayer.
12. Opret arbejdsgruppe
Det evindelige besvær med at dele mapper og oprette arbejdsgrupper, som plager tidligere Windows er elemineret i Windows 7. Opret en gruppe og tast adgangskoden ind på dine andre Windows 7 computere, så er du kørende.
13. Stream musik
Når du har oprettet en arbejdsgruppe, så kan du streame musik til alle computere i netværket.
14. Action Center
Det er hele sikkerhedshalløjet samlet på et sted. Du kan endda indstille det til ikke at komme med irriterende beskeder.
15. Brænd ISO-filer direkte i Windows
Med Windows 7 behøver du ikke tredjepartsprogrammer for at brænde ISO-filer. Du kan brænde en kopi af din Windos 7 ISO fil direkte fra Windows.
16. HD kalibration
Hvis du tilslutter din computer til fladskærmen, så kan du nemt kalibrere billedet til at passe perfekt.