Video på nettet: dos and don’ts

Styrk din virksomheds hjemmeside med video – det koster ikke kassen, hvis du selv vil holde kameraet. Kforum har samlet en række gode råd til, hvordan du kommer bedst fra start. Og et par advarsler: Brug ikke video når der findes mere simple løsninger med andre medier. Eller når du ikke ved hvem, du taler til. Eller når din video stinker. Det sidste gør artiklens forbilledlige video-eksempler ikke.

Der er stor forskel på, hvilke typer video der egner sig til selv-produktion. En af de bedst egnede genrer er interviewet, som ofte kan udføres rimeligt smertefrit. Uddannelses- og instruktionsvideoer kan også være ret lette at gå til.

Men alarmklokkerne bør lyde, hvis du så småt er i gang med at udtænke gakkede firma-maskotter og forrygende story-boards til en totalt crazy social media-kampagne, du sagtens kan se køre i mange år ud i fremtiden ”lidt ligesom DSBs Harry-reklamer, bare sjovere”.

Her kommer fem eksempler på firma-videoer, som benytter enkle virkemidler på en god måde.

Poul Stig Briller filmer kunden under brilleprøvningen. Så kan kunden gå hjem og se sig selv med de nye briller på Poul Stig Brillers videoblog

Understøt din forretning med video

Poul Stig Briller har oprettet en videoblog, hvortil de uploader videoer af kunder filmet under brilleprøvningen. På den måde kan kunderne hjemmefra overveje, hvilke briller passer dem bedst og vise videoen til familie og venner. Det er enkelt, praktisk og tænkt ind i de sociale mediers kontekst. Ifølge Gudlín Gná Ingvarsdóttir fra Poul Stig Briller, som fortalte om firmaets erfaringer på konferencen Videoday, benytter kunderne nærmest uden undtagelse videobloggen.  Tilmed mere end en gang.

Kort instruktionsvideo fra Aarstidernes Madbio om, hvordan man tilbereder couscous. Madbios koncept er at hjælpe kunderne til at få det bedst mulige udbytte ud af Aarstidernes produkt. På den måde bruger firmaet video til at opbygge gode kunderelationer

Aarstidernes video er langt fra glat reklame. Videoen er praktisk og nede på jorden.

Med video bør du give kunderne noget, de ikke allerede får. Video skal ikke bruges til selvfed produktfremvisning eller selvhøjtidelige CEO-interviews. Giv hellere seeren nye anvendelsesmuligheder for produkter, ny viden og brugsvejledninger. Eller måske et indblik i spændende skabelsesprocesser, som denne making of video fra Normann Copenhagen.

Jyskebank.tv er navnet på Jyske Banks professionelle web-tv-kanal, som her besøger en eksklusiv dansk chokolademager i Connecticut. Jyske Bank har endvidere kanalen “inside” som sendes en gang om måneden i arbejdstiden og udelukkende vises internt i organisationen via intranettet

Nyhedskriterierne gælder også på nettet. Og de gælder, selv om videoen er til intern brug. Få gider høre deres CEO tale i tyve stive minutter om visioner og arbejdsforhold, der ikke har umiddelbar og håndfast relevans. Generelt siger man om video til nettet, at jo kortere video, desto bedre. For seertallet falder drastisk, som sekunderne tæller. Så kom ud med dit budskab, og det i en fart.

I en tid, hvor YouTube-indslag drøftes over spisebordet på lige fod med fjernsynsudsendelser, kan det virke tillokkende at gøre viral succes til et mål i sig selv. At skabe en viral videosucces er dog blot et middel, og det skal strategisk overvejes nøje før brug. Dertil kommer, at vellykket viralitet absolut ikke er noget, man lige kan trække i en automat. Overvej om det, du laver, har relevans og formål, eller om du er i gang med at udtænke noget, der ”bare” er sjovt. En god idé er at have en konkret handling fra modtageren som målsætning for videoen.

Denne ultrakorte produktdemonstration af en foldbar tragt fra Normann Copenhagen viser på 10 sekunder det unikke ved produktet. Det er overflødigt at sige mere

Råd om de enkelte genrer

Der er forskellige krav og forskellige forberedelser afhængig af, hvilken genre film du ønsker at producere. Her er nogle wiki-råd til at producere den korte fortællingsfilm, og her er råd til dig, der gerne vil lave en dokumentarfilm. På sitet dvoted.net, som er et forum for unge nordiske filmmagere, kan du desuden hente gode råd til filmproduktion i artikelform.

Hvad koster det at lave film?

Video til nettet kan produceres til en overskuelig pris. En startpakke, der indeholder et anstændigt kamera, mikrofon og kamerastativ, kan sammensættes fra 2.500 kroner og opefter. Husk, at det tager tid at lave video, så hav tålmodighed.

Det er svært at lave direkte prissammenligninger med professionelt udført arbejde, da prisen afhænger stærkt af opgaven. Et fingerpeg om prisniveauet kan dette eksempel dog give: Opgaven lød på indendørs interviews på forskellige adresser. En dags professionelle optagelser og en dags redigering resulterede i fem minutters fint, færdigredigeret video. Prisen var 10.000 kroner.

Overvej din cost-benefit ved den professionelle hyre op imod det professionelle resultat – nogle gange betaler det sig, andre gange ikke.

Under vinter-OL 2010 blev en række danske atleter udstyret med hver deres videokamera. Målet var, at de skulle lave videodagbøger om deres oplevelser i Vancouver. En af grundene til tiltaget var, at der generelt ikke var megen dækning af de danske atleter. Produktionen var selvsagt ikke i top, men for dem, der interesserede sig for den danske OL deltagelse, var det en god service. Løsningen kostede omkring 25.000 kroner i hardware og serverplads på nettet

Når videoen skal online

Brug Flash-format, når videoen skal på nettet – det er langt det mest udbredte format. Du kan få din video konverteret automatisk ved at uploade videoen til et af de gængse videosites, eksempelvis YouTube eller Vimeo. Efter den er uploadet, kan du embedde videoen på dit eget site eller blog, og det samme kan alle andre.

Vælg den rette host til dine videoer. YouTube er det suverænt mest benyttede videosite, hvad angår mængden af uploadet materiale, søgninger og antallet af views. YouTube er dog nødvendigvis ikke det bedste for dig. Alternativt kan du benytte Vimeo, som har bedre billedkvalitet. Det koster omkring 60 dollars at oprette en Vimeo+ konto, som du skal bruge, hvis du uploader mere end en HD-video om ugen.

Husk af hensyn til søgemaskineoptimering at tagge din video med relevante tags, når du lægger den på dine valgte medier. Sørg for at tagge videoens emne, medvirkende, location og selvfølgelig din virksomheds navn.

Tips til det tekniske

Lad dig ikke skræmme af de tekniske begrænsninger. Det er indholdet, der tæller, når man vælger at se en video på nettet. For eksempel opdateres Danmarks Badminton Forbunds YouTube-kanal jævnligt med videoer, der alle er optaget med et pocket video camera til omkring 1.000-1.500 kroner. Og brænder man for badminton, kan man godt overleve en mindre professionel produktion. Det er kommunikationsansvarlig hos DBF, Trine Bay, som hovedsageligt laver indslagene. Trine Bay var tidligere på året oplægsholder på en K-dag med fokus på video som presseindsats.

Når det er sagt, er der selvfølgelig grænser for, hvor meget teknisk sjusk man kan udsætte sine seere for. Derfor får du her nogle praktiske råd til at optimere dine videooptagelser:

  • Brug ekstern mikrofon – den i kameraet indbyggede mikrofon er sjældent god nok. Så invester i en mikrofon og undgå svag lyd og den værste baggrundsstøj.
  • Brug stativ – kamerarystelser kan være rigtig irriterende for seeren og bør undgås med en tripod, hvor situationen tillader det.
  • Undgå modlys – hav ikke et vindue i baggrunden, for det slører, hvad du filmer. Lav om muligt optagelserne udendørs. Gråvejr er godt.
  • Undgå ekko – optag ikke i tomme lokaler og lokaler med klinkegulv.
  • Du er instruktøren – fortæl folk, hvad du gerne vil have dem til at gøre. Når du har instruktørhatten på, er det vigtigt, at du dirigerer folk både med deres bevægelser og det, de siger.
  • Løb svarene igennem – i interviewsituationer kan det hjælpe interviewpersonen til et bedre svar at få lov til at løbe spørgsmålene igennem et par gange. Husk: svarene bliver ofte for lange, så hjælp med til at præcisere de interviewedes svar.
  • Om’ere er ok – vær ikke bange for at tage en optagelse om.

En video-tjekliste fra Stanford University Persuasive Technology Lab

Brug video når…

  • Din historie er visuel egnet, overraskende eller inspirerende.
  • Din anledning eller dit budskab er aktuelt.
  • Du skal demonstrere noget eller uddanne seeren.
  • Du har interviewpersoner, som tager sig godt ud på video.
  • Alt andet slår fejl.

Brug ikke video når…

  • Der findes mere simple løsninger med andre medier.
  • Du ikke ved hvem, du taler til.
  • Din video stinker.

Din video skal…

  • Være god nok til at kunne tåle at blive set af både venner og fremmede.
  • Have ren og tydelig lyd.
  • Have et definerbart formål.
  • Gerne vare to minutter eller mindre.
  • Være velplanlagt.

Christian F. Andersen har været med på dette års Videoday og på K-dag om video som presseredskab.

5 Powerful PHP Code Generators

Writing a simple database application in PHP and mySQL can take a lot of time and effort – you will have to design the HTML form, write queries, implement validation/error handling, test the application, etc. You can save yourself a lot of time and reduce development cost if you use a PHP code generator. Code generators are desktop or web-based applications that once installed will allow you to define your database and it will automatically generate all the required HTML, CSS and PHP files. You can then simply update these files to your server and get complete running applications in a few minutes.

Here’s our showcase of the top 5 PHP code generators on HotScripts:

ScriptCase

ScriptCase is a complete PHP Code Generator. Through a friendly web interface, the developer can generate rich web applications extremely fast, such as: web forms, html reports, container applications, pdf reports, menus, editable grids, webhelp pages, FLASH charts, auto-complete components using JQUERY technology, master/detail forms and grids.

PHP MySQL Wizard

PHP MySQL Wizard is a smart PHP code generator, with absolute zero knowledge of coding the wizard can generate a functional web application driven from your MySQL database, saving you hours of tedious programming. Using the generated application both administrator and/or users will be able to view, search, sort, edit and delete records from your MySQL Database . The wizard has many friendly and easy to use features such as: fully customizable appearance of the generated application, validation rules, custom error messages, etc.

PHPMaker

PHPMaker is a powerful automation tool that can generate a full set of PHP quickly from MySQL, PostgreSQL, Microsoft Access and Microsoft SQL Server databases. Using PHPMaker, you can instantly create web sites that allow users to view, edit, search, add and delete records on the web. PHPMaker is designed for high flexibility, numerous options enable you to generate PHP applications that best suits your needs. The generated codes are clean, straightforward and easy-to-customize.

AppGini PHP Generator For MySQL

AppGini helps you develop web database applications instantly. You do not need to have any programming background to use it. Just define your database, set some options, click the Generate button, and you’re done! Applications generated will allow your users to view, search, edit data as well as allow administrator to access permissions. The application can then be easily customized using CSS and HTML templates.

ScriptArtist

ScriptArtist is a PHP & AJAX code generator software for MySQL. It helps helps you save a lot of developing times to create the completed CRUD operations (Create, Read, Update, & Delete), easily generates web forms (email or contact form) retrieved information from either database fields or user-defined fields and many more.

Skærmopløsning

Google har startet et nyt miniprojekt kaldet Browser Size, som nok især er interessant for webdesignere. Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige bruger ser din hjemmeside – baseret på statistiske data fra Google.com. For hvert område på din webside får du et tal for, hvor mange procent af brugerne der kan se dette område uden at scrolle.

Nu kunne man måske tro, at det kan være lige meget om at brugerne nu skal scrolle eller ej. Men ifølge Googles blogindlæg har det faktisk meget stor betydning. Mange brugere scroller nemlig ikke – og går dermed glip af de ting, der ligger længere nede på siden.

Google fortæller hvordan man har oplevet dette fænomen på download-siden for Google Earth, hvor antallet af downloads steg med 10 pct. efter at download-knappen blev flyttet 100 pixels længere op.

Browser Size illustrerer dette og hjælper dermed med at planlægge, hvor elementer på hjemmesiden skal placeres.

HTML – æ, ø og å på hjemmesider…

Html-encoding af æ, ø og å

Html-standarderne har deres egen kode, som garanterer, at et bogstav altid bliver vist korrekt. For de danske æ, ø og å er det:

Bogstav   Html-kodning   Decimalværdi*
æ æ & #230;
ø ø & #248;
å å & #229;
Æ Æ & #198;
Ø Ø & #216;
Å Å & #197;

denne side kan du finde en oversigt over html-koderne for andre special-tegn såsom α og β.

*Unicode

I Unicode-standarden har hvert bogstav en kode, som er angivet som en firecifret hex-værdi med foranstillet ‘u+’, fx u+0000.

I Html-kodningen er det muligt at adressere et tegn fra Unicode-standarden, hvis man omregner tegnet til decimaltal. Fx har bogstavet Æ koden u+00C6. Omregnet til decimaltal er det: 6 * 1 + C * 16 = 198 (hvor C = 12). I tabellen ovenfor fremgår det, at dette er den såkaldte decimalværdi for tegnet Æ, som kan skrives som Æ.

Charset

Den sidste mulighed er at undersøge, hvordan dit html-dokument er kodet. Ofte vil det være UTF-8-kodning, men er siden skrevet i bl.a. Windows Notepad, er det ofte en anden type encoding, som vil variere fra computer til computer. Når du ved, hvilken encoding, der er valgt, kan du tilføje et Content-Type-tag, som ofte vil angive UTF-8 eller iso-8859-1:

<meta http-equiv=”Content-Type” content=”text/html; charset=utf-8″>

eller

<meta http-equiv=”Content-Type” content=”text/html; charset=iso-8859-1″>

Tag’et tilføjes som det første i head-sektionen. Når brugerens browser møder dette tag, genindlæser den dokumentet forfra med den angivede encoding. Læs også dette blogindlæg om unicode-encoding.

Ved xhtml-dokumenter kan du i stedet tilføje dette tag som den første linje i dokumentet:

 <?xml version=”1.0″ encoding=”utf-8″?>

 Hvis din encoding er sat korrekt, kan du skrive specialtegn direkte i din editor, der så vil lagre tegnene som de rigtige hex.

Google: keyword-tagget er dødt

Det kommer næppe som nogen overraskelse for søgemaskine-eksperter, men nu har Google officielt taget livet af keywords-metatagget.

<meta name=”keywords”>, der gemmer sig i de fleste hjemmesiders HTML-kode, var oprindeligt en god måde at få sin hjemmeside indekseret korrekt i søgemaskiner. Men i takt med at metatagget blev misbrugt, er betydningen af det svundet ind.

Googles søgemaskine-troldmand Matt Cutts er nu ude og tage livet helt af “keywords”. Hvis man vil højere i søgeresultaterne hos Google, så er det i hvert fald ikke “keywords” man skal pille ved:

»Google anvender ikke “keywords” meta-tagget i vores rangering af hjemmesider,« skriver Matt Cutts i et blogindlæg og fortæller nærmere om i et YouTube-indslag.

Han uddyber at metatagget “description” heller ikke har nogen praktisk betydning for placeringen i søgeresultater, men at det stadig er en god idé at udfylde det, da teksten optræder i søgeresultaterne.

Google sniger Chrome ind i Explorer

Chrome har langt fra besejret Explorer, så nu smelter Google i stedet sin browserteknologi sammen med Explorer.
Det er nogenlunde den funktion Chrome Frame har. Chrome Frame er et værktøj – et plugin – der bringer nogle af Google Chromes funktionaliteter ind i Internet Explorer. Blandt andet HTML5 understøttelse og kræfterne fra Chromes stærke JavaScript-motor. Med andre ord kan man bruge Chrome uden egentlig at have installeret den.

På Google-bloggen bliver Chrome Frame fremstillet som en hjælpende hånd, der skal gøre det lettere at være webudvikler, men der er ingen tvivl om, at browsertilføjelsen også vil blive betragtet som en rød klud i ansigtet på Microsoft.

 
Chrome kan i øjeblikket fejre et års fødselsdag, og browseren er ude i version 3.0.

Om kort tid lukkes 100.000 personer ind i Google Wave, der blandt andet er bygget med HTML5 i tankerne, og der er ingen tvivl om, at det er udviklingen af Wave, at Google gerne vil give en flyvende start, ved at gøre den anvendelig på klodens mest udbredte browser.